Home ---- Nyheder ---- Træningssamling forår 2017. Læringspunkter
Træningssamling forår 2017. Læringspunkter PDF Udskriv Email
Skrevet af Søren Winther Hansen   
Tirsdag, 02 Maj 2017 18:43

Træningssamlingen 29-30. april var som nat og dag.

Lørdag: øs-regn, gråt og ingen eller svag vind.


Søndag: solen skinnede, fuglene fløjtede, himlen og øresund var blå og det blæste ca. 6 m/s fra sydøst.

 



Begge dage dog ret koldt. Søndag morgen var der is på bådene.

Tyve contenderjoller deltog, heraf 4 tyskere, 4 jyder og et par stykker fra udkants-sjælland. Resten lokale fra København.

Vores træner Peter Hansen havde valgt starter som tema for træningssamlingen.

Masser af starter på korte linier, lange linier, skæve linier, perfekte linier og enkelte korte sejladser ind i mellem.

Forberedelse til start:

  1. Check strømmen. I modstrøm kan du gå tættere på linien end du tror og hvilken side af banen skal du vælge på krydset.
  2. Pejl linien og vurder om der er fordel i den ene eller den anden ende eller så lidt, at det bedre kan svare sig at gå efter en fri plet og komme af sted i fri vind.
  3. Find layline til det mærke du vil starte ved.
  4. Træning i at ligge stille på linien. Er nemmere, når man ligger tæt på vindøjet.
  5. Træning i at falde af og accelerere ved starttidspunktet.

Alt sammen ting du kan træne alene eller nogle få hjemme i din egen klub.


Tak til alle, som hjalp med arrangementet, mad og overnatning til de udenbys.

LAST_UPDATED2