Home ---- Nyheder ---- Jesper Nielsen vinder Kieleruge 2017
Jesper Nielsen vinder Kieleruge 2017 PDF Udskriv Email
Skrevet af Søren Winther Hansen   
Onsdag, 21 Juni 2017 00:00

Jesper Nielsen, Aabenraa sejlclub vinder Kielerugen 2017 i det 53 joller store felt i contenderklassen.

Jesper fik på førstedagen en tyvstart og med kun en fratrækker i de elleve sejladser var der ikke plads til flere dårlige resultater. Det blev der heller ikke. Jesper sejlede to sjettepladser og derefter kun første, anden eller tredjepladser hjem.


Sejren var derfor ret overlegen med et slutresultat på 28 strafpoint. Det var 23 point mindre end nr. 2 Macus Maisenbacker og 27 mindre end nr. 3 Christoph Homeier.


Nr. 4 blev Jacob Christensen fra Hellerup Sejlklub 37 point efter Jesper.

Kieleruge 2017 resultater

 

Kielerugen var som altid en fornøjelse at deltage i. Velorganiseret, god stemning, rigtig dygtg afvikling af sejladserne og i år med godt vejr. 

  • Lørdag lidt overskyet, middelvind på 5-7 m/s fra vestlig retning. Rigtig sjove forhold at sejle i. Specielt på platlæns, hvor der kunne hentes meget ved at ramme ned i bølgedalene i den velkendte krapsø i Kiel.
  • Søndag svag vind mest omkring vest.Vi var på vandet fra kl. 9.30 til kl. 17. De 2 første sejladser blev afviklet nogenlunde fornuftigt efter hinanden, men så begyndt vinden at aftage og skifte. Dert blev forsøgt startet en sejlads mere omkring kl 15, men banelederen afbrød kompetent sejladsen, da han mente, at der var for meget lotteri.
  • Mandag blev staterne udsat til kl. 13, da der først kom søbrise mellem kl. 11 og 12. Igen meget kompetent af stævneledelsen. Om eftermiddagen blev afviklet 3 gode sejladser i østlig søbrise på 2-4 m/s.
  • Tirsdag startede rigtig godt med omkring 5 m/s fra nordvest og store rullende søer. Det var rigtig sjovt at sejle i. Igen kunne der hentes meget på at rulle båden og styre rigtigt ned i bølgedalene. Desværre aftog vinden. Pumpning, rul m.v. blev udelukket fra anden sejlads. Vi var en sejlads bagud fra søndag og banelederen var meget interesseret i at få startet dagens tredje sejlads inden tidsfristen kl. 14. Det lykkedes kl. 13.50. på andet kryds døde vinden og drejede mod højre, således at jollerne på venstre side af banen fik en kæmpe rummer. Banelederen valgte at afkorte og lave målgang efter den efterfølgende platlæns. Denne sejlads kunne banelederen også have stoppet grundet rigeligt lotteri, men valgte altså afkortning.

 

I alt deltog 53 contendere i Kieleruge 2017.

  • 36 tyskere inklusiv den i Tyskland bosiddende australier Stuart Brown.
  • Fra Danmark deltog i alt 13 contendere. Vi kunne have været yderligere 3 danske deltager, men 3 måtte melde afbud grundet arbejde eller sygdom.
  • Tre hollændere deltog.
  • En enkelt finne og helt ironisk sluttede han som nr. FINish.
LAST_UPDATED2