Sailextreme 2019 Udskriv
Skrevet af Søren Winther Hansen   
Mandag, 10 Juni 2019 19:21

Sail extreme i  Kerteminde som altid lørdag-søndag i pinsen.

 

Med en sen pinse kunne man forvente et flovvejrsstævne som så mange gange før.

Men med den forventning ville man blive skuffet i år.

 

Lørdag blæste det godt, da vi tog ud og derefter tiltog vinden kun. Meget i stærke pust. Sådan en dag går der altid mange rygter om styrken på middelvind og pust. Det er svært at vurdere på skalaen, men i tredje sejlads så jeg en erfaren og dygtig contendersejler blive smidt omkuld af vinden på kryds. Det kræver et stort vindpust.

 

Søndag fik vi pga. vindstyrken ikke lov at sejle ud, før middelvinden var under 12 meter/sekundet. Det kom den pludseligt ved 12 tiden, hvorefter den hurtigt aftog. Søndag var vinden også meget i pust men af mindre styrke og så drejede den en del. Så den baneside, der var fordel på et kryds, var helt forkert på det næste.

 

Lørdag fik vi sejlet tre sejladser, inden vi kæmpede os ind. Søndag nåede vi kun to sejladser om eftermiddagen.

 

Der var en del mandefald undervejs. 17 var tilmeldt, 16 deltog på vandet og kun 9 sejlede sidste sejlads søndag.

 

Søren Andreasen og Christoph Homeier var i det hårde vejr i en klasse for  sig. Den eneste, der kunne true dem, var Max Billerbech i den sidste sejlads søndag med de svageste og mest ustablie vindforhold.

 

Det blev også rækkefølgen i slutresultatet. Max dog i skarp konkurrence med Jacob Kristensen på fjerdepladsen.


Sailextreme 2019 alle resultater.

 

Ærespræmien tilfalder Ole Lahn for den dejlige middag, Ole sørgede for lørdag aften.

LAST_UPDATED2